Den beskidte uld-produktion

Hvordan fremstilles cashmere?
Cashmere er uld fra Kashmir-geden. Det er lettere, blødere og varmere end fåreuld.

Det bruges hovedsageligt i trøjer, cardigans, sjaler, sokker og alt, hvad der skal holde dig varm.

Det kræver ca. uld af 5 geder at lave én sweater.

Mange hævder, at cashmere er én af verdens bedste kvaliteter, men færre tænker over selve produktionen af den færdige metervare.

Klipning er ikke altid så fredelig som du tror
Cashmere-gårde findes i Mongoliet, Kina og Nepal. For at få den bløde cashmere, kan gederne enten kæmmes eller klippes. En kæmning giver et mindre stressende miljø for gederne, men, men det er enormt tidskrævende at kæmme den fine underuld af gederen, så de fleste vælger klippemetoden, som naturligvis er mindre skånsomt for geden.

Under klipning sætter man sig på gederne eller lænker dem for at holde dem på plads. For at få så meget uld med som overhovedet muligt, skærer man meget tæt på huden, hvilket betyder, det er umuligt altid at undgå huden. Det efterlader selvfølgelig i ny og næ sår på geden.

Det andet problem med klipning er, at det er en almindelig praksis at gøre det om vinteren. Cashmere-geder har ikke meget fedt på deres kroppe, så de har brug for deres frakker for at beskytte dem mod det barske vejr. Desværre overlever ikke alle geder i løbet af denne sæson.

Opdræt
Opdræt af geder til at fremstille cashmere er ligesom enhver anden virksomhed, hvor dyr bruges til fortjeneste. Hvis et dyr er født med et handicap eller når en bestemt alder, der forhindrer dem i at producere kashmir af god kvalitet, sælges de til slagtning. Uundgåeligt er der ingen måde at købe cashmere uden at støtte kødindustrien, hvilket er én af årsagerne til at veganere vælger dette materiale fra.

Hvordan med andre uldtyper?
Men hvad med andre uldtyper som merino, mohair eller angora? Er de bedre?

Det korte svar er nej, umiddelbart ikke. Nogle industrier kan være lidt bedre, og nogle af dem er langt dårligere. Det grundlæggende er det samme i dem alle: stressende klipninger, der kan resultere i skader, og den for tidlige afslutning på livet efter at dyret ikke længere er rentabelt.

Den største forskel mellem uldtyperne er det dyr, der udnyttes. Materialerne har forskellige kvaliteter og kommer i forskellige prisklasser. De fleste taler dog kun om, hvilken der er den varmeste, den blødeste eller med den mest overkommelige pris.

Geder behøver IKKE at blive klippet
I modsætning til almindelig vantro behøver geder ikke at blive klippet! Folk elsker at tro på dette, fordi det får dem til at føle, at vi leverer en service til geder, får og andre dyr ved at købe uld.

At tro på, at disse oprindeligt vilde dyr ikke ville overleve uden mennesker at give dem hårklipp, og at de frivilligt giver os deres uld er simpelthen latterligt! Bare rolig, jeg troede også på dette eventyr for den største del af mit liv, men da jeg begyndte at tænke på det, gav det bare ingen mening!

Der er dog nogle tilfælde, hvor situationen er mere kompliceret. For eksempel er der får, der opdrættes med rynket hud. På denne måde får fårens hud en meget større overflade, og som et resultat vokser den meget mere uld. Disse fårtyper har brug for klipning, men denne industri har sine egne velfærdsproblemer som fårene, der lider af ekstrem varme og svampeinfektioner.

For at opsummere gør vi ikke noget godt for dyrene hverken ved at klippe dem eller opdrætte dem i uldmaskiner, der er nødvendige for at blive klippet. De vil ikke have dig til at stjæle deres trøjer, og de har det bedre uden mennesker!

Den udsatte grusomhed presser detailhandlere til at droppe cashmere
Nu hvor pels allerede er forbudt af de fleste detailhandlere, begynder vores opmærksomhed at skifte til andre materialer, der kommer fra dyr.

Grusomheden i cashmereindustrien er blevet udsat for af Peta flere gange, der opfordrer virksomheder til at stoppe med at sælge cashmere. Forbrugerne kræver også mere gennemsigtighed og etisk praksis fra mærker.

Disse skift vil gøre det sværere for mærker og detailhandlere at fortsætte med at sælge cashmere i fremtiden.